Webstedet for slægten Gissel fra Glesborg og gårdfæster af Lystrup Abraham Nielsens efterkommere |
Jens Marius Pedersen (Mikkelmand) 1895 — 1984 |
Indhold |
Jens Marius Pedersen, kaldt Marius Mikkelmand, blev født den 21’ aug. 1895 på ”Svaneholm” i Ramten Enge, Ørum Djurs ved Stenvad, som søn af boelsmand Niels Pedersen Mikkelmand og Elna Bondesdotter, døbt i Ørum kirke af sognepræst Ravn den 29’ sept., hvor fadderne bl.a. var søsteren Caroline Pedersen af Battrupholt, Nimtofte mark, og broderen ungkarl og tjenestekarl Peder Kristian Pedersen af ”Kolstrupgaarden”, Nimtofte sogn, og sin mosters mand husmand Niels Kristensen kaldt Boye af Ramten Hede. |
Som 7årige startede han i Ramten Skole ved lærer Brøgger, og kom ud at tjene som 8årige. |
Ramten Skole ses her i ca. 1920. |
Familien flyttede siden til ”Skoffergaard” i Skoffergårdene, Gjesing sogn ved Nimtofte, hvor han konfirmeredes i Tøstrup kirke den 3’ okt. 1909 af sognepræst J. Windfeld.
|
Sin værnepligt aftjente Marius i Sandholms Rekrutskole samt ved 3. Bataljons 2. kompagni på Frederiksberg Slot, København fra den 25’ april 1914 til den 2’ nov. 1915.
|
Marius stående på vognen foran stuehuset på ”Skoffergaard”.
Marius lærte herefter landbruget på forskellige gårde rundt om på Djursland. Tjente bl.a. 1½ år fra maj 1919 til nov. 1920 hos Proprietær Rudolf Laursen på gården "Frederikslund" mellem Ryomgård og Nimtofte. |
Under 1. Verdenskrig den 1’ april 1916 blev han indkaldt i 2½ måned til sikringsstyrkerne i Helsingør, og det samme året efter, hvor han hjemsendtes den 6’ juni 1917 med vidnesbyrdet ”at han har været en særdeles flink Soldat, hvis Forhold har været særdeles tilfredsstillende”. |
Marius.
Mellem indkaldelserne tjente han hjemme ved forældrene på ”Skoffergaard”, hvor han fik en månedsløn på 50 kr., deraf skulle der betales 84 øre i kommuneskat. |
I mellem tiden havde forældre solgt gården i Skoffergårdene og købt hus i Ryomgård. |
Marius, siddende til venstre, og en kammerat.
På sin vej til voksenlivet mødte han Johanne Gissel hjemme fra Skoffergårdene, men nu var hun ikke bare Jens Gissels lillesøster. Sød musik opstod og kirkeklokkerne ringede i Koed Kirke den 2’ okt. 1920.
Johanne, siddende til venstre, og en veninde. |
Josefine Johanne Sørensen Gissel blev hun døbt i Koed kirke den 28’ maj 1899, hvor fadderne bl.a. var gårdejer Jens Christian Jørgensen fra nabogården og sin fasters mand Christen Nielsen Kroer der var husmand af Kærende mark. Johanne, som hun blev kaldt, da hun absolut ikke brød sig om navnet Josefine, var blevet født den 1’ april 1899 på Skoffergårdenes Mark i Koed sogn ved Nimtofte, som datter af Rasmus Sørensen Gissel og Kirsten Marie Jensen.
|
Efter 7 års skolegang i Elholt Skole, hed tidligere Attrup Skole, konfirmeredes Johanne i Koed kirke den 30’ marts 1913.
Kom herefter ud at tjene. Var bl.a. i en længere periode kokkepige i Hvidsten Kro ved Spentrup nord for Randers, som på daværende tidspunkt ejedes af Niels Fiil Pedersen og hustru Nicoline, kaldt Line.
Johanne, stående til venstre, og en veninde fotograferet i kroens have, hvor have salen ligger i dag. Pavillonen, der ses i baggrunden, blev revet ned i midten af 1930erne.
Et besøg på Hvidsten Kro, som er en seværdighed i sig selv, kan varmt anbefales, især deres æggekage med hjemmelavet sennep.
|
Kroen, som er omkring 370 år gammel, har familien Fiil ejet og drevet i over 120 år og gør det stadig, nu som 4. eller 5. generation.
|
Billedet er taget samme sted som billedet ovenover mellem 1913 —1917.
Kroejer Niels Fiil Pedersen sidder til venstre med en hund på skødet, hans hustru Line står lige bag ham, deres søn, Marius Pedersen Fiil står til højre for manden i den hvide jakke, kusk, Christian Clausen står bag bænken til venstre i mørkt tøj, to af Chr. Clausens børn står helt til venstre og en tredje sidder på bænken til højre, Johanne, der er i hvid kjole, står omtrent midt i billedet med sin veninde.
Ovenfornævnte kusk Christian Clausen kørte dagvognen mellem Mariager og Randers, der gjorde holdt ved Hvid Kro. |
Johanne og Marius bosatte sig efter giftermålet i Ryomgård eller Ryom, som byen kaldes af folk på egnen, hvor de boede til leje på første salen i en to etage villa lige overfor stationen. Sønnen, Jens kom til verden her den 18’ dec. 1920.
Huset købte og beboede en datterdatter mange år senere i en årrække.
Efter et par år, hvor Marius var arbejdsmand på ”Gl. Ryomgård” i Ryom, søgte de stillingen, som bestyrerpar på Mørke Fattiggård, med bl.a. denne anbefaling fra
Sogneraadsformand Chr. Hviid Marie Magdalene d. 2/5—1922.
”Jeg vil sige at efter min fulde overbevisning egner Jens Marius Pedersen, Ryomgaard, sig seerdeles udmærket til pladsen. Med hensyn til hans hustru kan jeg udtale at hun er udgaaet fra et hjem, hvor der har været opdraget adskillige plejebørn, den sidste en københavnerdreng anbragt af værgerraadet og ikke døbt, men formodes ved plejeforældrenes indvirkning paa ham, lod han sig døbe den dag hun blev konfirmeret her i Marie Magdalene kirke, og
|
antagelig har den unge karl arvet nogle af forældrenes evner til at omgaas folk, hvad jeg formener har stor betydning ved saadan en plads. Og da de begge to er udgaaet fra nøjsomme og sparsommelige hjem er det min overbevisning, at de hver iseer vil egnes til pladsen.” |
komfuret i køkkenet og i fire kakkelovne hos de ældre. Der skulle laves kogt mælk og brød i et stort fad, koges kaffe og smøres franskbrød, når manden og karlene kom ind kl. 7.00. Efterhånden var der blevet varmt i stuerne, og jeg smurte morgenmaden til de ældre, som jeg serverede på deres værelse. Derefter fik jeg også tid til at få en kop kaffe. Da jeg skulle hjælpe til med alt, kunne dagens andre gøremål være vaske storvask, slagte høns, røre i blidet når grisen blev slagtet eller lave mad. Til daglig lavede bestyrerinden middagsmaden til beboerne.”
I foråret 1926 flyttede Marius og Johanne med den nu 5½ årige Jens og 2½ årige Vita tilbage til hjemegnen, hvor de beboede en mindre ejendom i Lille Skofferhuse beliggende op af Østenfjeldvejen, som de sandsynligvis lejede. Brønden, hvor vandet skulle hentes, lå på den anden side af vejen. Ejendommen blev for mange år siden revet ned, og en større gård blev bygget på stedet. Datteren, Ruth fødtes her den 24’ marts 1930.
|
Johanne og Marius med sønnen Jens.
Marius og Johanne fik stilling og flyttede ind på Mørke Fattiggård ved Dagstrup den 15’ juni 1922. Datteren, Vita blev født her den 30’ okt. 1923.
Fattiggårde fandtes helt op til socialreformen af 1933. De var større end fattighusene og var som regel fælles for en eller to kommuner. Lemmerne, som fattiggårdens beboere hed, kunne være hjemløse, forældreløse, handicappede og gamle folk.
I lokalbladet ”Rosenholmeren” fortæller Esther Rasmussen fra Mørke om sin tid på Mørke Fattiggård, hvor hun tjente fra nov. 1929 til nov. 1934:
”Jeg vil fortælle om min første plads fra den 1’ nov. 1929 hos bestyrer Severin og Elise Rasmussen på Mørke Fattiggård, som lå i udkanten af Dagstrup. Der boede to mænd og to kvinder og en ung kone med sin søn på to år. Der tjente to karle, og en daglejer kom, når der var brug for ham. Mit morgenarbejde begyndte kl. 6.30 med at tænde op i
|
Omkring okt. 1934 overtog parret Johannes fødegård, som ses på billedet til høje, på Skoffergårdenes mark med hendes forældre på aftægt. Sønnen, Kurt fødtes her den 14’ jan. 1943.
Besætningen bestod på daværende tidspunkt af ca. 14 kreaturer, nogle svin, 2 heste og 10—15 får, som før de blev klippet, blev vasket i en nærliggende sø. Derudover havde de en del høns, hvoraf de solgte kyllinger og æg.
Af frugttræer havde de bl.a. æble-, moral– og |
kirsebærtræer, hvor en del af frugten solgtes på det lokale marked. |
På billedet, som er taget ved gården, ses Marius og Johanne til venstre og til højre sidder Johannes kusine, Petra Jensen og Johannes, bror Jens.
|
1. Marius og 2. Johanne 3. Sønnen, Jens 4. Datteren, Vita 5. Datteren, Ruth 6. Sønnen, Kurt 7. Johannes bror, Jens Sørensen Gissel, Viby 8. Dennes hustru og kusine, Petra f. Jensen – på moderens side 9. Jens’ datter, Helga Gissel 10. Petras søn, Erik Gissel 11. Johannes bror, Søren Sørensen Gissel, gårdejer i Kærende 12. Dennes hustru, Ellen f. Unnerup 13. Johannes fætter, Niels Kror, smed og mekaniker i Bjødstrup – på faderens side 14. Dennes hustru, Bertha f. Pedersen 15. Johannes kusine, Margrethe f. Jensen, Stavtrup 16. Dennes mand, Mikael Krogh Mikkelsen, gårdejer 17. Marius’ svigerinde, Severine f. Rafn – enke efter Peder Kristian Pedersen 18. Dennes søn, Marinus Pedersen, postbud i Kolind 19. Dennes hustru, Dagny f. Bakmann 20. Marius’ brorsøn, Jens Pedersen, Ryomgård 21. Dennes hustru, Ella f. Jensen 22. Marius’ bror, Søren Bonde Pedersen, bestyrer i Hedeskov 23. Dennes hustru, Ane f. Jensen, 24. Marius’ bror, Petrus Pedersen, banemand i Koed 25. Dennes hustru, Kirstine f. Sørensen 26. 27. Nabo, Anker Jørgensen, Kærende – bror til nr. 48 28. Dennes hustru, Metha f. Jørgensen 29. Harriet f. Simonsen – g. m. nr. 51 og søster til nr. 49 30. 31. Nabo, Jens Kildahl, Østenfjeldvej 5 i Skoffergårdene – bror til nr. 46 32. Dennes hustru, Kathrine f. Sørensen 33. Johannes kusine, Jenny f. Jensen, Viby mark – på moderens side 34. 35. Kom fra Ølstykke på Sjælland 36. Dennes hustru 37. Holger Randers, Mørke 38. Dennes hustru, Rosa f. Løber 39. Rosa’ mor, fru Løber 40. 41. Martin Lysgaard, slagter i Nimtofte 42. Dennes hustru 43. 44. Nabo, Arthur Schneider, Østenfjeldvej 1, Skoffergårdene 45. Dennes hustru, Martha f. Kildahl – søster til nr. 31 46. Nabo, Jens Rønde Nielsen, ”Alvadgaard”, Skoffergårdene 47. Dennes hustru, Anna f. Jørgensen – søster til nr. 27 48. Jens Eriksen, Brøndmose 49. Dennes hustru, Emilie f. Simonsen – søster til nr. 29 50. 51. Jørgen Hougaard, Ommestrup – g. m. nr. 29.
|
I 1945 den 2’ okt. havde Marius og Johanne sølvbryllup, som blev fejret på gården, hvor det traditionelle festbillede blev taget af alle gæsterne. |
Om Johanne har været på højskole før eller efter hun tjente på Hvidsten Kro, vides ikke, eller det er gymnastikholdet hun er affotograferet med på billedet nedenfor, som er fundet på Midtdjurs lokalhistorisk arkiv, hvor det er betegnet ”Højskole?”, vides ej heller. |
Bagest fra venstre:
Falker, ukendt som arbejdede hos manufakturhdl. Jensen, ukendt, Kathrine Jensen fra ”Hedvigslyst”, ukendt.
Johanne Gissel, Andersen fra ”Nimtoftegaarden”, Gerda Friis, ukendt som tjente på ”Svenstrupgaarden”, Emma Johnsen, Else Birkelund.
Marie Tetsche, Marie Lassen, lærer Møller, Anna Jensen, Marie Thomsen.
Magda Søndergaard, Kirstine Hermann fra ”Hegedalsgaarden”, Elna Rafn. |
I jan. 1948 solgte Johanne og Marius gården til Johannes Golsik og hustru Jensine samt skolelærer Esben Hansen, hvorpå de købte en ejendom i Attrup, Koed sogn ved Nimtofte.
|
Den 20’ maj 1958 kl. 7.00 om morgen nedbrændte gården i Skoffergårdene. Ilden opstod i kostalden, hvor ca. 32 svin omkom. Gården blev siden genopbygget.
Med ejendommen i Attrup fulgte der ejendommens tilhørende besætning som havde bestået tuberkuli prøven, maskiner—derunder halvpart i en tromle, en hesterive, en ajlenedfælder, avls redskaber, |
kakkelovne, komfur, en grubekedel samt en lysekrone og rullegardiner.
I dag er der kun den store lade tilbage, som ses på billedet. De resterende bygninger er revet ned og et parcelhus bygget i stedet. |
I 1955 skiftede Marius hestene ud med en traktor, en brugt Ferguson på 30 heste, som var importeret fra England.
Marius og Johanne var meget aktive i det sociale liv i Attrup, og deltog også aktivt, da forsamlingshuset i 1960 skulle restaureres og udvides.
|
Udover at være forsamlingshusets formand sad Marius også i Koed sogns menighedsråd samt i bestyrelsen for Kolind Mejeri.
På grund af helbredet solgte de gården i Attrup og købte hus i Ryomgård på Nygade, som ses på billedet til højre, i nov. 1961. Dog skulle Marius drosle ned med hensyn til at arbejde, men ingenting at lave, kunne han heller ikke. Han begyndte derfor, at sælge gødningskalk til landmænd på Djursland for Kongerslev Kalkværk ved Ålborg, salget forgik på knallert. Den 1’ feb. 1965 fik han et agentur og som 80årige kunne han lørdag den 1’ feb. 1975 holde 10 års jubilæum.
Det varede heller ikke længe førend han gik under navnet ”Ryomgårds altmuligmand”. Manglede
|
Godsejeren en dag en chauffør til traktoren eller græsplænen i slotsparken skulle slås, henvendte de sig aldrig forgæves til Marius. En hønseriejer, der havde en bestand på 1000 høns i fuld æglægning kunne roligt rejse på ferie i længere tid, Marius passede det hele, indsamling af æg og afregnede med købmanden.
|
Johanne oplevede kun et par år i Trige, hun døde efter en kort indlæggelse af knoglekræft på Århus Amtssygehus den 13’ sept. 1979, 80 år gammel.
Marius blev 88 år gammel, og var lige til det sidste, altid parat til en diskussion om tidens problemer. Han døde den 21’ juni 1984 ligeledes på Århus Amtssygehus.
|
Folke-, areal– og kreaturtælling efter kommunens forespørgsel klarede han også.
Johanne fik i Ryomgård mere tid til sit håndarbejde, var bl.a. med i en strikkeklub, der strikkede til flere forskellige velgørenhedsformål.
Hun syede bl.a. også en alterdug, der ses på billedet til venstre, udført i venetiansk broderi, som hun skænkede til Koed Kirke den 7’ marts 1976.
Det blev til 16 år i villaen i Ryomgård. Den 15’ nov. 1977 flyttede parret til Trige nord for Århus, hvor de havde fået en 3—værelses lejlighed på Trige Centervej. De var her meget aktive i pensionistklubben med bl.a. kortspil og håndarbejde samt med på klubbens udflugter.
|
Johanne og Marius ses her ved datterens sølvbryllup den 11’ nov. 1976. |
Børn:
Jens Lyn Pedersen, f. 1920 i Ryomgård, Marie Magdalene sogn, d. 2001 i Pindstrup, Marie Magdalene sogn, g. 1. gang 1947 på Randers Rådhus med Ida Mary Graadahl Sørensen, f. 1927 i Fuglsø Mose, Gjesing sogn, d. 1978 i Pindstrup.
Vita Marie Pedersen, f. 1923.
Ruth Erla Pedersen, f. 1930.
Kurt Gissel, f. 1943.
|